”Det frie gymnasievalg har spillet fallit”, kan man læse i Information 11/11 - 2019.

I artiklen kan man læse om, hvordan det frie gymnasievalg har spillet fallit i den forstand, at fordelingen af elever med anden etnisk baggrund er blevet skæv. Nogle gymnasier oplever stor søgning af elever med anden etnisk baggrund og oplever, at etnisk danske elever derfor fravælger det pågældende gymnasium. Andre gymnasier oplever øget tilgang af elever med anden etnisk baggrund, men oplever ikke, at det har indflydelse på antallet af etnisk danske ansøgere. Atter andre gymnasier oplever stort set ingen tilgang af elever med anden etnisk baggrund. Den skævhed er der imidlertid ingen, der sætter spørgsmålstegn ved.

Det er altså tilsyneladende kun et problem med skæv fordeling af eleverne, når det er elever med anden etnisk – formentlig ikke-vestlig – baggrund, der tynger vægtskålen ned. Det er da heller ikke uproblematisk; undersøgelser i folkeskolen viser i følge artiklen, at når 35% af eleverne er af anden etnisk herkomst, begynder de etnisk danske elever at søge andre skoler. Det samme ser vi nu med gymnasierne. I folkeskolen er der ligeledes en tendens til, at det faglige niveau påvirkes negativt, hvis 50% af eleverne har minoritetsbaggrund. Bekymringen for den skæve fordeling af elever med anden etnisk baggrund er derfor ikke ubegrundet.

Jeg mener imidlertid, debatten om fordelingsprincippet mangler nogle nuancer. Hvorfor er det ikke et problem, at så få elever med anden etnisk baggrund søger gymnasier med en overvægt at elever med etnisk dansk baggrund? Svaret er formentligt, at vi ikke ser noget problem i at undervise etnisk homogene elever eller klasser, hvor der kun er få elever med anden etnisk baggrund. Det kan måske synes indlysende, fordi det er lettere at undervise dem, vi kender. Men hvis dét er svaret, så er svaret på, hvorfor det er et problem, når mange ansøgere til bestemte gymnasier har anden etnisk baggrund måske, at det er sværere at undervise dem, vi IKKE kender. Især, hvis der er for mange af dem. Min pointe er, at jeg tror, vi bliver nødt til at sige højt, hvad det er vi mener, når vi taler om problemer med skæv fordeling af elever med anden etnisk herkomst. Det handler nemlig ikke kun om, at det pågældende gymnasium ikke afspejler hele befolkningssammensætningen eller om etnisk dansk elevflugt - selvom det naturligvis også er et problem. Men så længe vi kun taler om, hvordan vi får eleverne fordelt anderledes, ændrer vi ikke ret meget. Elever med anden etnisk baggrund bliver jo ikke mere danske, bare fordi vi fordeler dem på en anden måde. De vil stadig have særlige forudsætninger og behov, som lærerne må prøve at imødekomme efter bedste evne.

Hvis problemet med mange elever med anden etnisk baggrund derfor i virkeligheden er risikoen for fagligt lavere niveau, så kunne man jo begynde dér - lige dér, hvor problemet er lige nu, i stedet for at vente på en anden fordeling af eleverne. Det er selvfølgelig ikke en opgave gymnasielærere skal stå alene med. Gymnasielærerne bør klædes på til at undervise grupper af elever, der er etnisk mangfoldige i en tid, hvor elevsammensætningen er under forandring.

Gymnasierne har tidligere håndteret en ændring af elevsammensætningen, nemlig da danske børn fra uddannelsesfremmede hjem søgte ind på gymnasierne i 1950’erne og frem. Og gymnasierne løfter mange andre opgaver – f.eks. er det jo ikke længere noget problem at være ordblind i gymnasiet – ordblinde elever får den hjælp, de har brug for. Der er også tiltag for elever, der er særligt godt begavede – de får også mulighed for at fremme deres potentialer. I stedet for at se elever med anden etnisk baggrund som byrder og problemer kunne man i højere grad se dem som et indsatsområde. Ved at anerkende at nogle elever med anden etnisk baggrund har nogle udfordringer, tager man hul på diskussionen om, hvorfordisse elever trækker det faglige niveau ned. Når vi først begynder at diskutere, hvorfor de trækker niveauet ned, kan vi også begynde at diskutere, hvordanvi kan undgå det og dermed udligne den forskel der kan være mellem elever med hhv. dansk eller anden etnisk baggrund. Det er ikke en øvelse gymnasielærere kan forventes at skulle klare alene – det kræver indsigt i andetsprogstilegnelse og undervisning af flerkulturelle elevgrupper. En indsigt, som lærere i dansk som andetsprog allerede har fra deres undervisning af udlændinge i Danmark. Det er ikke gratis - men det er på den anden side heller ikke uden omkostninger, når gymnasier mister deres etnisk danske elever og risikerer lukning, som det også fremgår af artiklen.