DSA-læreres oversete kompetencer

Ved siden af mit arbejde som underviser i DSA på et sprogcenter er jeg selvstændig konsulent og vejleder bl.a. gymnasielærere i at bruge metoder fra undervisningen i DSA i klasser med mange tosprogede elever. Der er nemlig et stigende behov for støtte til tosprogede elever på ungdomsuddannelser, og det kan lærere i DSA bidrage med. I takt med at elevgrundlaget på bl.a. ungdomsuddannelser ændrer sig, så op mod 40% eller flere har ikke-vestlig baggrund, burde det være åbenlyst, at der er behov for at se på denne, nye elevsammensætning med friske øjne. Selvom mange tosprogede elever og studerende har et godt danskniveau, fordi de er vokset op i Danmark, er det nemlig ikke ensbetydende med, at de behersker det på modersmålsniveau. Det giver nogle udfordringer for lærere på ungdomsuddannelserne, fordi de ikke har stor erfaring med at undervise ”ikke-danske” elever, og fordi der ikke er tradition for at tage højde for multikulturelle klasserum på f.eks. ungdomsuddannelserne. Lærere i DSA har imidlertid både kompetencerne og erfaringen i at undervise ”ikke-danskere” – og disse kompetencer kan komme elever og lærere på ungdomsuddannelser til gode. Men det er som om, lærere og ledere på bl.a. ungdomsuddannelser har svært ved at få øje på de kompetencer lærere i DSA har – eller har svært ved at se, hvordan man kan udnytte vores kompetencer på uddannelser, der ikke er specielt målrettet udlændinge og to-og flersprogede elever. 

Jeg tror bl.a., det skyldes manglende viden om, hvad DSA egentlig er for et fag. Og jeg tror i det hele taget, vi burde reklamere lidt mere for vores mangfoldige kompetencer som faggruppe. Det virker af og til, som om folk, der ikke har stor berøringsflade med undervisning i DSA eller integration, tror, at undervisningen varetages af en flok hattedamer og husmødre, der tjener lidt ekstra, mens de laver velgørenhedsarbejde. Det kan undre, at så mange ved så lidt om et emne, de fleste har stærke holdninger til, nemlig integration og sprogundervisning af indvandrere og flygtninge. 

Jeg er således ikke sikker på, at hverken den brede befolkning eller andre undervisere ved, hvilke uddannelseskrav der stilles til undervisere i DSA for voksne. Uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog for voksne er en etårig overbygningsuddannelse på Masterniveau, som består af 4 moduler, nemlig sprogbeskrivelse, andetsprogspædagogik, andetsprogstilegnelse og kulturforståelse og interkulturel kommunikation. De fire fag giver en solid viden om både andetsprog i sig selv, men også om, hvordan udlændinge tilegner sig det, og hvordan man underviser i det. Det er dén viden, lærere på andre uddannelsesinstitutioner mangler i deres hverdag – og derfor ville det give god mening at inddrage lærere i DSA på f.eks. ungdomsuddannelserne.

I modsætning til mange andre undervisere favner lærere i DSA desuden meget bredt. Vores kursistgrundlag er mangfoldigt, både hvad angår nationalitet, social baggrund, skole-og uddannelsesbaggrund og opholdsgrundlag. DSA-Underviseres praktiske erfaring dækker over at kunne undervise alt fra analfabeter til atomfysikere, og vi underviser fra begynderniveau til kursister med akademisk niveau på Studieprøven. Vi er vant til at give opgaveinstruktioner og feedback til kursister med begrænsede danskkundskaber, og derfor har vi en helt anden måde at formidle på, som kan være lige præcis dét, der gør, at en gymnasieelv forstår sin opgave og præsterer bedre næste gang. Det skal ikke ses som en kritik af gymnasielærere – for deres fag er et andet, og deres opgave er jo ikke at tage særligt hensyn til elever med DSA. Men netop derfor ville en ny faggruppe som DSA-undervisere på bl.a. ungdomsuddannelser give mening. En DSA-vejleder ville kunne give tosprogede elever den støtte i DSA, som de har brug, på samme måde som læsevejlederne tager sig af elever, der har svært ved at læse effektivt, eller en ordblindelærer, der vejleder ordblinde elever.

Som lærere i DSA er vi højtuddannede undervisere, og vi er samtidigt fleksible og omstillingsparate. Vi er vant til at undervise indenfor forskellige rammer – på sprogcentret, på arbejdspladser, online eller hjemme hos kursisten. Og ikke nok med det; vi evaluerer, tester og eksaminerer også selv vores kursister – og nogle af os visiterer og vejleder kursister ind på det rigtige niveau på danskuddannelsen. Vi har m.a.o. en alsidig, men samtidig specialiseret profil som undervisere, som sagtens kan bruges i andre undervisningssammenhænge end lige netop på sprogcentre.

Der er derfor ikke meget hattedame eller velgørenhedsarbejde over undervisning af voksne udlændige i dansk som andetsprog. Undervisningen varetages af kompetente undervisere med stor viden om sprogtilegnelse, pædagogik og interkulturel kommunikation. Som faggruppe har vi udgjort en særlig niche inden for både undervisning og integration. Men efterhånden som flere og flere indvandrere og deres efterkommere tager en videregående uddannelse, vil behovet for opmærksomhed på tosprogedes særlige udfordringer kun blive større i de kommende år. Og derfor skal vi blive bedre til at formidle vores enorme viden om sprogtilegnelse med resten af samfundet, ikke mindst der hvor der især er behov for det, nemlig på andre uddannelsesinstitutioner.