"Låneord afvikler ikke det danske sprog, men udvikler det"

Læserbrev i Information, 22. juni 2021.

”Sprognævnet mener ikke, det er deres opgave at regulere (Fra latin, regulare, at måle) alle de nye engelske låneord”, skriver Michael Falkendorf i et debatindlæg, hvor han tager til genmæle mod Dansk Sprognævns seniorforsker Margrethe Heidemann Andersen. Ifølge overskriften mener han desuden, at Dansk Sprognævn bør ”tage ansvar for lavinen (Fra latin, labi, at falde, glide) af engelske låneord i dansk”. Problemet er på den ene side, mener Falkendorf, at dansk mister domæne (Fra latin, dominus, jordejendom) i forskningen, fordi den formidles på engelsk og på den anden side, at brugen af engelsk udelukker en del af befolkningen. Det er jeg ikke uenig med ham i.

Men det ER faktisk ikke Sprognævnets opgave at regulere sproget, men at registrere det (Fra latin, registrare, at bringe tilbage). Det er ikke Sprognævnet, der skal ikke diktere, hvad der er godt eller dårligt sprog, men sprogets brugere. Hvis ord fungerer, overlever de og udvikler sig, hvis ikke, dør de, og forsvinder.

Man kan ikke styre sprog, og ingen sprog er ”rene”. Man kan forsøge sig med oversættelser af fremmedord, og hvis de giver mening, bliver de optaget i sproget. Andre ord glider bare ubemærket ind i sproget. Et eksempel er ”fjernsyn” - det giver god mening, og ordet ligger godt i munden. Men hvorfor siger vi så ikke ”fjern-lyd” i stedet for ”telefon”? (Fra græsk, tele: fjern og phone: lyd, stemme). Vi bruger ordene telefon og fjernsyn uden at tænke nærmere over, at det ene er oversat og det andet er gledet ind i sproget uden større opmærksomhed. 

Jeg er enig med Margrethe Heidemann Andersen i, at brugen af bl.a. engelsk giver sproglig variation (Fra latin; variationem, afveksling) og dermed sproglig udvikling. I øjeblikket er engelsk et dominerende sprog (Fra latin, dominus, herre) i den vestlige verden. Som det fremgår af dette indlæg, består dansk imidlertid også af låneord fra bl.a latin og græsk. Låneord udgør ikke nogen fare for dansk. Tværtimod; sprog udvikles i kontakt med andre sprog. Og Gudskelov var der ikke nogen, der prøvede at regulere låneord, dengang vikingerne slog sig ned i England. Så var engelsk nemlig næppe blevet beriget med ord som plow, knife og Thursday.