Oplever du nogle gange, at dine tosprogede elever har problemer med læsning af f.eks. litterære tekster eller fagtekster i andre fag end dansk?

Det får du med hjem: 

På workshoppen viser jeg forskellige typer øvelser i læsestrategier og I får mulighed for selv at lave øvelser i læsestrategier. Hvis I kommer med tekster, I gerne vil arbejde med i jeres egen undervisning, går I hjem med øvelser, der er er lige til at putte i værktøjskassen.

 

Når etnisk danske elever har problemer med læsning kan det bl.a. forklares med manglende kendskab til f.eks. fremmedord eller litterære genrer. Det gælder f.eks. elever fra uddannelsesfremmede hjem. De taler og læser dansk som modersmål, men kan have svært ved at genkende og forstå ord og begreber, man typisk støder på i litteraturen – måske især i ældre, dansk litteratur.

For tosprogede hænger vanskeligheder med læsning som regel sammen med både manglende viden om historiske forhold og samfundsforhold i Danmark, og med manglende ordforråd generelt. Det gælder derfor også begreber, der primært optræder i ældre litterære tekster. Men det kan også være før-faglige ord – dvs. ord og begreber, som vi anser for at være en selvfølge, at man kender, men det gør tosprogede elever ikke altid. Tosprogede elever har nemlig ofte lært at klare sig godt med et enkelt, men fuldt funktionelt dansk. Problemet er, at de ikke af sig selv forbedrer eller forfiner deres sprog. Tosprogede elever i gymnasiet har derfor brug for, at man hjælper dem med at udvide deres allerede velfungerende ordforråd og løfter deres sprog til et mere akademisk niveau.

I min egen undervisning arbejder jeg meget med læsestrategier for at løfte mine kursisters sproglige niveau. Der er tale om flere forskellige typer læsestrategier. Det er f.eks. strategier til højere læsetempo, eller strategier, hvor kursisterne trænes i at læse i dybden, i at forstå tekstens overordnede budskab uden at gå for meget i detaljer med ord, de ikke forstår, eller de trænes i at forstå tekstens grammatiske opbygning. En viden, de i øvrigt kan tage med i deres skriftlige arbejde.

Øvelser i læsestrategier er vigtige, men bør ikke stå alene. Man kan også arbejde med læsestrategier mens man læser de tekster, man arbejder med i klassen. Man kan f.eks. arbejde med for-forståelse af et emne eller en tekst og arbejde med baggrundsviden og ordforråd, før man overhovedet begynder at læse teksten. Denne øvelse kommer i øvrigt også danske elever fra uddannelsesfremmede hjem til gode. Har man fagligt svage tosprogede elever kan det også være en idé at inddrage translanguaging, dvs. lade eleverne trække på hele deres sproglige repertoire, inklusiv deres modersmål eller andre sprog, de kan have tilfælles med andre elever i klassen. Man kan arbejde med ordforråd og lave lister over ord, der optræder i teksten, og man kan udvide elevernes ordforråd med simple øvelser i synonymer, antonymer og ordforklaringer med elevernes egne ord.

Når man når til den egentlige tekstlæsning, kan man bearbejde den pågældende tekst – eller dele af den – før man læser den, ved at lave læseguides. En læseguide består i en bearbejdning af et stykke tekst, hvor man f.eks. laver forståelsesspørgsmål, refleksionsspørgsmål og evt. tegninger i selve teksten. En anden måde at lave læseguides på er at lade eleverne selv lave en læseguide til dele af teksten. Når de både skal forstå en tekst og videreformidle tekstens indhold bliver de både udfordret og styrket i deres ordkendskab. Fordelen ved læseguides er, at de hjælper læseren igennem teksten og gør det samtidig synligt, at man ikke behøver forstå alt i detaljer for at kunne læse en tekst og få noget ud af den.

Et alternativ til læseguides er at lade eleverne læse en tekst op sammen i grupper, og her kan man også lade dem benytte sig af translanguaging. Man kan evt. selv deltage som gruppemedlem, men med en mere støttende eller styrende funktion. For nogle tosprogede elever – især uddannelsesfremmede – kan det at forstå og arbejde med en litterær tekst være meget fremmed. Her kan man med fordel arbejde med de forskellige lag i en tekst. Man går langsomt frem; taler om, hvilken type tekst der er tale om, hvordan den er skrevet, hvem den er skrevet af og til, hvem forfatteren er, hvornår han eller hun levede, og hvilken betydning det kan have for teksten, f.eks. hvis det er en ældre tekst. Først herefter går man over til en egentlig tekstanalyse. Modsat af, hvad man måske skulle tro, kan det være en god idé at præsentere og forklare alle analysebegreber igen. Hvis man taler om synsvinkel bør man sikre sig, at eleverne forstår hvad ”synsvinkel” er i en litterær tekst, de forskellige synsvikler der findes, og hvordan vi kan se, hvilken der er brugt i den pågældende tekst. Det er et langsommeligt arbejde, men det lønner sig, når eleverne begynder at forstå, hvad det hele drejer sig om. 

Uanset hvilken metode man vælger, er det afgørende, at det foregår i et roligt tempo. Tid og feedback er altafgørende, og du vil måske endda synes, at det går langsomt. Men det betaler sig at være grundig, og det værste man kan gøre for tosprogede elever, der har svært ved at matche et akademisk eller semi-akademisk niveau, er at tage for givet at de forstår f.eks. en ældre litterær tekst.