Bilingue i debatten Artikler om tosprogede

Kommentar til interview med Pernille Rosenkrantz-Theil, bragt i Information 10. juni 2022

 

"Det er fint, at de (elever med ikke vestlig baggrund) kan være gode til matematik, dansk, fysik, kemi og tysk, - men de aner ikke, hvordan de skal begå sig i det samfund og på det arbejdsmarked, de skal være en del af, og så får de for dårlige kort på hånden" siger børne-og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i et interview i Information i dag, hvor hun argumenterer for fordeling af elever med ikkevestlig baggrund på gymnasier i hovedstadsområdet.

Det synes jeg er et underligt udsagn - og faktisk også et ret nedladende udsagn om elever med ikke-vestlig baggrund. Mener ministeren, at elever med ikkevestlig baggrund i forvejen ikke ved noget om det danske samfund og ditto arbejdsmarked? Og mener hun, at de ingenting lærer om det, hvis de går på et gymnasium med stor koncentration af andre elever med ikke-vestlig baggrund? Og hvis ja: Hvem har så ansvaret for det?

Pernille Rosenkrantz-Theil mener, at løsningen er at fordele elever med ikkevestlig baggrund på flere gymnasier, så de kommer i klasse med flere etnisk danske elever. Men betyder det så, at de automatisk opnår kompetencer som samfundsborgere? Eller er det noget man kun underviser i på gymnasier med mere homogen, etnisk dansk elevsammensætning? Selvfølgelig er det ikke det. Gymnasiets opgave er at danne og uddanne - alle elever. Og hvis en elev har svært ved matematik, kan have få ekstra hjælp til det. Hvis en elev er særligt begavet bliver der taget højde for det. Og hvis en tosproget elev har svært ved at forstå det samfund, han lever i - så er det vel én af gymnasiets opgaver at hjælpe ham med det. I stedet for at flytte eleverne ud - bør gymnasierne rette blikket indad og arbejde med de elever, der allerede sidder i klasselokalerne: Hvad har de brug for for at blive dannede, kompetente samfundsborgere og hvem løser den opgave bedst? Måske har gymnasierne brug for en faggruppe, der ved noget om både andetsprogspædagogik, integration og undervisning i kultur-og samfundsforhold for ikke-danske borgere. En løsning kunne i hvert være at inddrage lærere i dansk som andetsprog i undervisningen på gymnasierne frem for at uddelegere opgaven med at undervise og integrere elever med ikkevestlig baggrund

Grønlandske gymnasieelever og tosprogede elever i Danmark har samme udfordringer i gymnasiet

Kommentar til artklen Grønlandske unge udfordret af sprog og afstand, Gymnasieskolen 7. juni 2022

 

Gymnasieskolen kunne man 7. juni 2022 læse  en interessant artikel om grønlandske gymnasieelever og deres udfordringer med undervisningen, når den foregår på dansk. Det er tankevækkende, at mange af de pointer der trækkes frem i artiklen, kan overføres direkte til undervisning af tosprogede elever på gymnasierne i Danmark, selvom der selvfølgelig er store forskelle mellem de to elevgrupper. De grønlandske børn bliver f.eks. under­vist på deres modersmål i folke­skolen og bruger først rigtigt dansk som andet­sprog i gymnasiet. På den måde er de ringere stillet end tosprogede gymnasieelever i Danmark, der trods alt har gået i folkeskolen og bor i det samfund, hvor undervisningssproget (dansk) tales. Om undervisningen i Grønland siger Mette Noort Hansen fra Gux Sisimiut, at gymnasielærerne ”skal være gode til at stil­ladsere tekster og undervisningen, så de passer til eleverne. Eleverne er i centrum, og læreplanerne er bare et sigtemærke. ” Det samme burde man måske i højere grad gøre i Danmark, hvor de tosprogede elever ligesom de grønlandske kommer med en anden sproglig og kulturel baggrund og bruger dansk som andetsprog i skolen. Tosprogede elever i Danmark har på mange måder de samme læringsvilkår som de grønlandske elever, og de ville også have gavn af en andetsproglig og interkulturel tilgang til undervisningen. Afstanden mellem gymnasielærerjobbet i Danmark og Grønland er måske ikke så stor, som man umiddelbart kunne tro. I hvert fald kunne danske gymnasielærere lære noget af de erfaringer, gymnasielærerne i Grønland har. Mette Noort Hansen forklarer nemlig i artiklen, at ”for at være en god lærer i Grønland skal du tænke i andet­sprogsdidaktik, og du skal også kunne forstå den grønlandske kultur”. I modsætning til Mette Noort Hansen, der trods alt kun skal forholde sig til én anden sproglig og kulturel baggrund, må gymnasielærerne i Danmark som regel forholde sig til flere forskellige sproglige og kulturelle baggrunde i klasseværelset. Og det er selvsagt heller ikke nogen nem opgave at skulle forholde sig til f.eks. pakistanske, vietnamesiske og somaliske elevers baggrunde. Spørgsmålet er da også, om lærerne har tid og resurser til det, eller om de tænker de tosprogede elever ind i en fælles dansk kontekst og primært forholder sig til lærerplaner og fagbekendtgørelsen – i modsætning til lærerne i Grønland, ifølge artiklen. Ud over den sproglige og kulturelle udfordring har grønlandske elever og tosprogede elever i gymnasiet i Danmark desuden det tilfælles, at nogle af dem er mønsterbrydere. Det er også en udfordring, lærerne i Grønland er vant til at håndtere, og den erfaring kunne gymnasielærere i Danmark måske også blive klogere på.
 
Anette Ferslev Bojsen fra Gux Nuuk forklarer om grønlandske gymnasieelever, at ”Det er med andre ord en lidt større udfordring for den almindelige ­unge grønlænder at gå i gymnasiet. Og det betyder også, at opgaven med at ­være gymnasielærer i Grønland er kompleks”. Jeg er ikke i tvivl om, at gymnasiet er en stor udfordring for både grønlandske elever og danske lærere – men vi må ikke glemme, at tosprogede elever i Danmark har parallelle læringsvilkår, og at de danske gymnasielærere står med en lignende udfordring. Anette Ferslev Bojsen mener, at det er en nødvendig forudsætning for undervisningen i Grønland, at lærerne helst ”skal have nogle kompetencer i forhold til at undervise på dansk som andetsprog.” I Grønland har man altså en forståelse af, at dansk som andetsprog i gymnasiet er en nødvendig forudsætning for de grønlandske elever. Præcis det samme mener jeg, gør sig gældende for mange tosprogede elever i danske gymnasier. Lad derfor gymnasielærernes erfaringer i Grønland komme deres kolleger – og eleverne – i Danmark til gode.